1 års gennemgang på Frederiks Plads

Kære ejer af lejlighed på Frederiks Plads 8. 

Bestyrelsen har udarbejdet vedhæftede forslag til punkter på mangellisten, når denne skal indsendes til Domis senest den 15/2-2019.

Vi har valgt at lave listen som en plukliste, hvor I kan tjekke jeres lejlighed for mangler, som vi er blevet gjort opmærksomme på forefindes i andre lejligheder.

Det er MEGET vigtigt at I undersøger hvordan netop jeres lejlighed er inden punkterne indsendes, da bestyrelsen ikke har haft mulighed for at gennemgå dette. Da bestyrelsen havde gennemgang af ejendommen var der mørkt, og vi havde ikke adgang til lejlighederne, så der er dit ansvar som ejer at få eventuelle mangler anmeldt og udbedret. Hvis eventuelle fejl og mangler ikke bliver udbedret nu, vil det være hver enkelt ejer, som hæfter overfor ejerforeningen for at altaner, vinduer og eksterne døre er som de skal og bør være. Manglende indsigelser mod væsentlige mangler, kan komme til at påvirke din økonomi væsentligt på et senere tidspunkt, hvor det skal udbedres, eller lejligheden sælges.

Det er derfor bestyrelsens anbefaling at gennemgå de ydre arealer meget nøje, og notere de fejl og mangler der måtte være. Inspirationslisten til hvad vi har kunnet konstatere andre steder, må ikke indsendes som den er, med mindre I har konstateret de påførte mangler. 

Efter de udendørs punkter, kan I tilføje de fejl og mangler der måtte være inde i lejligheden. Derfor er listen vedlagt i Excel format.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Frederiks Plads 8